Hos bamocks har vi taget et aktivt valg og bruger udelukkende økologisk GOTS certificeret bomuld.
Økologisk bomuld er de seneste år blevet et populært valg hos forældre. Det skyldes især at man er blevet mere bevidst omkring de kvaliteter det økologiske
bomuld har samt at vi er blevet mere bevidste omkring miljøet.
Nedenfor har vi sammenlignet hvorfor det er bedre at bruge økologisk bomuld fremfor konventionelt bomuld
Hvad er forskellen på økologisk og konventionelt bomuld?
Kort sagt er den helt store forskel to ting; måden man producerer bomuldet på og mængden af gift og kemikalier der bruges til produktion af bomuldet.
Konventionelt bomuld bruger store mængder af gift og kemikalier når bomuldet skal produceres. Allerede der bør man som forældre blive bekymret – vil man virkelig lægge sit barn i en slyngevugge eller noget andet som er sprøjtet med kemikalier?
Hvorfor er økologisk bomuld så bedre for din baby?
Vi har nu kort været igennem forskellen mellem økologisk og konventionelt bomuld. Nu vil vi komme ind på hvorfor man skal bruge økologisk bomuld fremfor
konventionelt bomuld
Bedre kvalitet
Holdbarheden er længere ved brug af produkter i økologisk bomuld. Fibrene i bomuldet ikke er blevet ødelagt af kemikalier i dyrkningsprocessen.
Altså er økologisk bomuld = kvalitet.
Fri for kemikalier
For babyer er det ekstremt vigtigt at man sover i en seng eller en slyngevugge der er fri for kemikalier. Årsagen skyldes simpelthen at babys hud er 5 gange tyndere, mere absorberende og generelt mere sensitiv end huden på voksne.
Oversat betyder det at babyens krop vil absorbere de giftige kemikalier hurtigere og vil derfor kunne udvikle allergier og hudirritationer. Vi anbefaler at læse denne korte artikel omkring barnets hud på Libero’s hjemmeside https://www.libero.dk/hudskolen/fakta-om-huden/
Økologisk bomuld er blødere og mere behagelig
Økologisk bomuld er helt naturligt en blød fiber. Men bruger man konventionelt bomuld vil det ofte miste blødheden på grund af anvendelsen af kemikalier.
Det er bedre for miljøet
Konventionelt bomuld ødelægger en del af planterne og dyrlivet omkring det. Efterhånden som man sprøjter pesticiderne og insektsiderne, siver resten ud i lokale floder
og planter. Dyrene drikker så af de floder og spiser af planterne for at overleve.
Bæredygtig produktion
Ikke nok med at økologisk bomuld er godt for din babys hud og miljøet, så er det også sundere for landmændene, der befinder sig på de marker. De er ikke udsatte for farlige kemikalier og skal ikke inhalere pesticider eller insekticider.
I skal selvfølgelig gøre det bedste for jeres baby (og jer selv) og købe produkter af økologisk bomuld fremfor konventionelt bomuld